Jeg elsker at fotografere, men jeg er ikke så glad for at blive fotograferet..

Tidligere ville jeg få stillet diagnosen: Fotoskræk. Når jeg skulle fotograferes, så begyndte jeg at svede og jeg var altid meget nervøs

Jeg ved ikke, hvad jeg var nervøs over. Det føltes som at gå til eksamen – uden at jeg have foreberedt mig, og uden at vide hvilket fag jeg skulle op i.. Jeg vidste bare, at nu skulle jeg ‘præstere’! Og jeg vidste ikke hvordan

Når jeg kigger tilbage, så startede den frygt og skræk med nogle meget dårlige billeder ved en skolefotograf, der havde meget travlt. Nogle mennesker kan stille sig op og få taget et flot billede. Andre (som mig) skal lige nå at blive tryg ved situationen

Jeg er blevet bedre til at blive fotograferet – Det handler om at finde en fotograf du er tryg ved. En fotograf, der hjælper dig, og viser dig hvad du skal gøre

Men jeg kan jo stadig være taknemmelig over mine dårlige fotooplevelser tilbage i min barndom. Det var det, der gjorde mig til en dygtig fotograf meget tidligt. Og det er det, der gør, at min mission her i livet er blevet at alle skal vide, at der ikke er noget, der hedder ‘ufotogen’ eller ‘dårlig på billeder’. Vi er bare nogle, der tager længere tid og skal bruge lidt mere hjælp. Og her kan jeg hjælpe. Det er nemlig ikke dit job at være fotogen. Det er mit job som fotograf at tage billeder, hvor du kan være dig selv og hvor du tager dig bedst muligt ud.

Men her kommer min næste hurdle så… Video 

Jeg synes godt nok, at det er liiidt grænseoverskridende at se sig mig på video. Men som selvstænding er jeg tit ude af min comfort zone – så der skal mere end lidt ængstelse til at stoppe mig 🙂 

 

Tak til Jeanette, der stod model, så jeg kan vise jer, hvordan jeg poserer under en fotografering. Og tak til min fantastiske videograf Andreas Rex

Jeg håber, at I tager godt imod den?