Efteråret er i fuld gang, og det er en årstid, jeg virkelig kan mærke. Jeg kigger på træerne, der smider deres blade, men jeg ved jo, at der kommer nye til foråret.
På samme måde giver jeg også slip på de ting og overbevisninger, der ikke tjener mig længere og gør klar til noget nyt.
Jeg flyttede ind i studiet på ørnebjergvej i foråret 2018, og her i efteråret 2022 har jeg sagt det op 1. Jan 2023.
Jeg har haft så mange vandskader, grafitti, rørskader og nu har jeg et loft, der hænger og buler, som om det hele snart braser sammen.
Jeg har længe været træt af studiet, og hver gang jeg møder ind, så krydser jeg fingre for at det er tørt. Og det er bare ikke fedt. Det tager for meget af den gode energi.
Det der lige hjalp med at tage beslutningen er, at Rema 1000 har købt ejendommen her 1 september.
Så alt tyder på, at der er nyt i vente. Jeg har selv en masse nyt, jeg glæder mig til at dele med jer, så snart jeg har fået detaljerne på plads.
Og som I kan se på det her gamle foto fra 2018, så er jeg jo en ‘One Woman Show’, der aldrig går ned på ideer.
Hvis du skal nå at fotograferes på Ørnebjergvej, så tag fat i mig. Jeg har stadig lidt ledige tider i november.