Hvis du er selvstændig, så har du sikkert godt gang i facebook, instagram, pinterest og meget mere.
Bøvler du med at skabe indhold, der også præsenterer sig flot? Så kig her.
Her kommer mine favorit apps, der er geniale når du er på farten og lige skal opdatere på dine kanaler.
Jeg bruger MOLDIV til at lave kvadrat billeder, hvor jeg kan tage et bredformat eller højformat billede og lave det til kvadrat uden at skulle beskære billedet. Som fx det her fine billede af Jeanette Witt. Er du ligeså pjattet med collager som mig? Så er det også MOLDIV du skal tjekke ud
Jeg elsker Snapseed, og det er næsten en mini photoshop på min tlf. Her kan du strække baggrunde og fikse hvidbalance, hvis dit foto er blevet orange eller blåt. Så er det hvidbalancen der er kikset. Tjek det ud 🙂
Tekst på billeder eller fede skabeloner med tekst? Så siger jeg bare Over. Over er helt klart vejen frem, og hvis du poster meget tekst, så kan du da ligeså godt få det til at se lækkert ud. Vælg en fast skabelon eller hold dig til dine brand farver for at skabe ensartet indhold
Lige en sidste app til at slutte af med. En personlig favorit 🙂 8mm. Her kan du optage videoer – eller konvertere dine videoer – så de ser ud som om de er optaget med et gammelt 8mm kamera.